Bøger - Pist Protta - Om Space Poetry - Kontakt
Space Poetry

Velkommen til Space Poetry på nettet.

Her kan du finde oplysninger om bogudgivelser fra forlaget Space Poetry,
kunsttidsskriftet Pist Protta og Space Poetry film. God fornøjelse.

 

Besøg også:

Hos-Eg.dk - Grafisk design
Jesper Fabricius - Redaktør og kunstner
Jesper Rasmussen - Redaktør og kunstner
Nyheder
Åse Eg Jørgensen: Kompendium 16 / 2014

Flint flinta  chert  tinna  silex  
selce  feuerstein  pedernal  fflint
Åse Eg Jørgensen

Oversat af Sophie Pucill
Tak til Gitte Broeng
Eget tryk og bogbind
ISBN 978-87-7603-149-7
Forlaget Space Poetry

Flint er sort, grå eller brun ofte med en hvid kridtkappe. Stenarten består af finkornet kvarts, der stammer fra blandt andet kiselsvampe. Den er et strukturløst mineral med karakteristiske muslede (muslingeformede) brud. Hårdheden er som glas og bruddet er meget skarpt.

Flint findes som knolde i kalk- og kridtaflejringer. Her er flinten udfældet fra kiselsyreholdige væsker i hulrum i sedimentet, som ofte er dannet af døde dyr på havbunden. Når flinten trænger ind i disse hulrum dannes et indvendigt aftryk, fx fra et forstenet søpindsvin.

Allerede i stenalderen tildannede man redskaber og våben af flint, som blev udvundet og også eksporteret. Flint giver en gnist, når den slås hårdt mod en anden sten, og blev brugt i fyrtøj sammen med svovlkis. I dag anvender man bl.a flint til sandpapir og slibepulver, hvor det optræder i knust form. Kalcineret flint (flint ophedet så meget, at der sker en spaltning) bruges som hvide vejbelægninger. Og rullesten af flint benyttes bl.a. i kuglemøller.

Flint optræder i stednavne som Flintholm, Flinterup, Flintager, Flintebjerg. Og i faste udtryk som at “flyve i flint” og være “hård som flint”.

Flint er Danmarks almindeligste sten.

dansk: flint  norsk: flint  svensk: flinta  engelsk: flint, chert  
islandsk: tinna  fransk: silex  italiensk: selce  tysk: feuerstein,
kieselstein  spansk: pedernal  walisisk: fflint 


Flint is black, grey or brown, often with a white chalk casing. The stone is made up of fine-grain quartz derived from, among other things, siliceous sponges (halichondria). It is a structureless mineral showing characteristic conchoidal (shell shaped) fractures. The hardness is like glass and the break is very sharp.

Flint is found as tubers in limestone and chalk deposits. Here the flint is precipitated from silicic acid-containing fluids within cavities in the sediment, which are often formed by dead animals on the seabed. When the flint penetrates into these cavities an inner imprint is formed, for example from fossilized sea urchins.

Back in the Stone Age tools and weapons were crafted out of flint, which was extracted and also exported. Flint provides a spark when stricken hard against another stone and was used in tinderboxes with pyrites. Today flint may be used for sandpaper and as an abrasive powder when employed in its crushed form. Calcined flint (flint heated to the extent of fissure) is used for white road surfaces. And sphere-shaped flint pebbles and cobbles are used in stone grinders.

Flint appears in place names like Flintholm, Flinterup, Flintager, Flintbjerg. And in turns of phrases like to “fly into flint (a rage)” and be as “hard (tough) as flint.”

Flint is Denmark’s most common stone.
Pris: 50,- kr

Åse Eg Jørgensen: Kompendium 15 / 2014

På Rådhuset
At the Townhall
Åse Eg Jørgensen

Oversat af Sophie Pucill
Tak til Gitte Broeng
Indholdet er printet hos Narayana
Eget tryk (omslag) og bogbind
isbn 978-87-7603-148-0
Forlaget Space Poetry

Københavns Rådhus er tegnet af arkitekt Martin Nyrop og opført 1894-1905. Dette kompendium viser billedhugger Anders Bundgaards hoveder til sålbænkene under første sals vinduer. Rækkefølgen er: Vester Voldgade — Rådhus-pladsen — H.C. Andersens Boulevard — Rådhushaven.

Hovederne er dels fri fantasi, dels portrætter af mænd, der på forskellig vis havde en tilknytning til Rådhuset. De blev hugget i granit hos Brodersen & Bistrup i Rønne. Hovederne fik øgenavne på stenhuggerværkstedet, men også Nyrops tegnestue var god for nogle. I bogen Københavns Raadhus (1908) identificerer Francis Beckett flere af dem: ‘Nålemageren’ skulle efter sigende ligne en nålemager i datidens Rønne. ‘Fløjtekarl’ var en på den tid kendt københavnsk original. Det er billedhugger Thomas Bærentzen, der har navngivet ‘Kællingen’ og ‘Smeden’.

Andre portrætter forestiller mænd, der var involveret i Rådhusbyggeriet: Emil Jørgensen, konduktør ved byggeriet og Martin Nyrops højre hånd, Andreas Fussing, K. Ludvigsen, Niels Christian Christensen, Valdemar Schmidt og Hans Koch, som alle var Nyrops tegnere. Foruden Lillienborg, byggepladsens portner, Eisner og Licht, forbygningens murmestre, samt Mynster og Rasmussen, der var bagbygningens ditto.


Copenhagen City Hall was designed by architect Martin Nyrop and built from 1894 to 1905. This compendium presents sculptor Anders Bundgaard’s heads for the window ledges under the windows of the first-floor in this order: Vestervoldgade, City Hall Square, H.C. Andersens Boulevard, City Hall Gardens.

The heads are partly imaginary and partly portraits of men who in various ways had a connection to the City Hall. They were carved in granite at Brodersen & Bistrup in Rønne. The heads were given nicknames at the stonemason’s workshop and Nyrop’s drawing office were good for some too. In the book Copenhagen City Hall (1908) Francis Beckett identifies several of them: ‘Nålemageren’ (The Needle Maker) was said to resemble a needle maker in contemporary Rønne. ‘Fløjtekarl’ (Flute Karl) was a known oddball in Copenhagen at the time. It is sculptor Thomas Bærentzen who has given names to ‘Kællingen’ (The Old Hag) and ‘Smeden’ (The Blacksmith).

Other portraits depict men who were involved in the building of the City Hall:
Emil Jørgensen, conductor of construction and Martin Nyrop’s right hand, Andreas Fussing, K. Ludvigsen, Niels Christian Christensen, Waldemar Schmidt and Hans Koch, all of whom were Nyrop’s draughtsmen. In addition Lillienborg, the site care­taker, Eisner and Licht, master masons responsible for the front building, and Mynster and Rasmussen, the back premises ditto.
Pris: 50,- kr.

Gitte Broeng: Croquis

Croquis er betegnelsen for en tegnestil, hvor et motiv skitseres på ganske kort tid, fx to minutter eller fem. Stilen forbindes især med studier efter nøgenmodel. For tegneren består øvelsen i at fange særtrækkene, før modellen atter skifter positur. Croquis er også titlen på Gitte Broengs lille kortprosabog med omslag af billedkunstner og forlægger Jesper Fabricius. Den begynder sådan her:

“Kan man lade være med at kysse munden på en der hedder Gudmund? GUD-MUND. Jeg kunne ikke. Men hvis sandheden skal frem var det ham der kyssede mig.”

De tyve tekster danner et skitseagtigt, fragmenteret portræt af en ung nordmand, som jeg-personen
engang har kendt. Via flygtige erindringsglimt forsøger hun at rekonstruere Gudmund, croquis-modellen, der var anarkosyndikalist eller muligvis trotskist. I hvert fald glad for Jack Londons Ulvehunden og helt sikkert fra Norge.

Det handler om natur, historie, sprogproblemer, kønsforventninger og ikke mindst hukommelsens
fundamentale upålidelighed. En persons erindringsforskudte efterliv i bevidstheden – et sted mellem
virkelighed og fiktion.

Croquis udkom første gang som ‘boksingel’ på norske Flamme Forlag i 2013, oversat af Trude Marstein.

Gitte Broeng debuterede med digtsamlingen Interiør i 2006 og var redaktør af Den Blå Port fra 2008-12. Hun benytter ofte andre former og genrer end traditionelt litterære, fx lavede hun s.m. billedkunstner
Ebbe Stub Wittrup Mary Rose – Et hørespil på Overgaden, 2012, performet af tre skuespillere og en foley artist. Til kunsttidsskriftet Pist Protta (Space Poetry) har Broeng senest skrevet autofiktionseksperimentet Da capo – Brudstykker af en nøgleroman.
Pris: 75,- kr.