Kompendium 50 | 2025 Efterladenskaber Droppings

En hund er som regel nogens ven, anderledes forholder det sig med hundens efterladenskaber – i parker, på strande, legepladser, veje, gader og stier kan det være uvelkomment at støde på en lort fra et andet menneskes ven. En søgning på “Hundelort” på https://affald.kk.dk/ svarer at “Hundelort skal sorteres som restaffald”. Det understreges at hundelort skal emballeres forsvarligt inden det smides i beholderen til restaffald. affald.kk oplyser: “Efter indsamling transporteres restaffaldet til Amager RessourceCenter (ARC) eller Vestforbrænding. Her bliver restaffaldet brændt og udnyttet til elektricitet og fjernvarme”. Lorten skaffes altså af vejen, men bliver også til nytte. Der er penge i efterladenskaber, både affald og lort. Citatet herunder er fra første kapitel af Henrik Pontoppidans erindringsbog, Drengeår, 1933:

Min første Udkigspost i Verden var et Vindu i mine Forældres trefags Dagligstue i Randers Præstebolig. Den vendte ud til en smal Gade med livlig Færdsel baade af Mennesker og Vogne. Jeg var seks Aar. […]

Det stærkeste Indtryk paa mig gjorde nogle sære Pjalteskikkelser, som jeg havde hørt en besøgende Dame kalde “de unævnelige”. De dukkede i Ny og Næ op i Gaden med en snavset og bulet Blikspand i Haanden. De kiggede sig undersøgende omkring allevegne, og det, de saa ivrigt søgte efter, var Hundenes Efterladenskaber, som de omhyggeligt opsamlede med to flade Pinde. Jeg havde ladet mig fortælle, at det var Tyve og Mordere, der til Straf maatte udføre dette vanærende Arbejde for alles Øjne. Men en Dag sagde Barnepigen, at Skarnet blev solgt til Byens mange Handskemagere, der anvendte det ved Garvningen af deres Skind. Jeg fløj opbragt paa hende. Jeg vidste jo, at Randers Handsker var berømte over hele Verden netop for deres Blødhed og fornemme Duft. Om jeg ogsaa kun var seks Aar, skulde saadan en gammel Tudse ikke tro, at hun kunde bilde mig alting ind.

Et Par Aar efter, da jeg havde lært at læse og undertiden stavede mig gennem Nyhederne i Byens Avis, faldt jeg over en Notits om en Forretningsmand i Jerusalem, der var bleven indviklet i en kuriøs Proces. Han havde i flere Aar ladet de omstrejfende Hundes Efterladenskaber opsamle og i Sække sende til en bekendt Handskefabrik i London. Men da Myndighederne opdagede, at den Trafik havde gjort ham til en velhavende Mand, anlagde de Sag imod ham, idet de hævdede, at Skarnet paa Gaderne var Byens Ejendom, dets Bortfjernelse altsaa ulovlig. De fik ham dømt for Tyveri, og han maatte tilbagegive Størsteparten af det engelske Sterlingguld, han i Aarenes Løb havde tjent. Med Skamfuldhed mindedes jeg nu mit Overfald paa gamle Trine, som altsaa alligevel havde haft Ret. Samtidig gik der et Lys op for mig over et Par dunkle Linjer af Grundtvigs berømte Bryllupssalme, som til Stadighed blev sunget baade hjemme og i Kirken.

I David-Staden
er Guld paa Gaden.
O, Gud ske Lov!

A dog is usually somebodys friend, it’s droppings are a different matter – in parks, on beaches, playgrounds, streets, paths it can be quite unwelcome to bump into a stool by another human’s friend. A search for “Hundelort” (dogpoo) at https://affald.kk.dk/ replies that “Hundelort skal sorteres som restaffald” (dogpoo shall be sorted as waste). It is emphasized that dogpoo has to be safely packaged before it is dropped in the container for waste. affald.kk states: “Efter indsamling transporteres restaffaldet til Amager RessourceCenter (ARC) eller Vestforbrænding. Her bliver restaffaldet brændt og udnyttet til elektricitet og fjernvarme” (after collection the waste is transported to Amager RessourceCenter (ARC) or Vestforbrænding. Here the waste is combusted and used for electricity and heating). So the poo is done away with, but is also utilised. Waste is money, both common waste and poo. The following quote is from the first chapter of Henrik Pontoppidan’s memories, Boyhood, 1933:

My first lookout post in this world was a window in my parents’ three-pane living room in the vicarage in Randers. It faced a narrow street with lively traffic of both people and wagons. I was six years old.
[…]

What made the strongest impression on me were some weird, ragged figures, whom I had heard a visiting lady call “the unmentionables.” They would appear occasionally on the street carrying a dirty, dented tin bucket. They closely examined all the surroundings, and what they were so eagerly looking for were dogs’ droppings, which they carefully collected using two flat sticks. I had been told that they were thieves and murderers who, as a punishment, had to carry out this degrading work in front of everyone’s eyes. But one day the nanny said that the filth was sold to the city’s many glove makers, who used it in the tanning of their leather. I flew at her in rage. I knew well that Randers Gloves were famous all over the world precisely for their softness and refined scent. Even though I was only six, such an old toad shouldn’t think she could make me believe just anything.

A couple of years later, when I had learned to read and sometimes struggled my way through the news in the town’s paper, I came across a notice about a businessman in Jerusalem who had become involved in a peculiar lawsuit. For several years, he had had the droppings of stray dogs collected and shipped in sacks to a well-known glove factory in London. But when the authorities discovered that this trade had made him a wealthy man, they filed a lawsuit against him, claiming that the filth in the streets was public property, and its removal therefore illegal. They convicted him of theft, and he had to return most of the English sterling gold he had earned over the years. Shamefully, I now recalled my outburst at old Trine, who had, after all, been right. At the same time, a light dawned on me regarding a couple of obscure lines from Grundtvig’s famous Wedding Hymn, which was often sung both at home and in church.

In the city of David
gold lies in the streets.
Oh, thanks be to God!

Henrik Pontoppidan’s text is translated
by Janus Kodal

Åse Eg Jørgensen

2025

20 sider
format: 21 x 15 cm.
vægt: 28g.
Eget tryk og bogbind
ISBN 978-87-7603-272-2
Forlaget Space Poetry