skip to Main Content

Pist Protta 91

Kr. 75

Kategorier: ,

Beskrivelse

 

Pist Protta 91 er på gaden – igen!
Den Danske Pavillon i Griffenfeldsgade

Egentlig udkom Pist Protta 91 allerede for flere uger siden … hvor nye og gamle ’læsere’ lagde vejen forbi Den Danske Pavillon i Griffenfeldsgade for at se tidsskriftet folde sig rumligt ud. Galleriets indre overflader svarede til tidsskriftets papir, og bygningens facade var omslaget, mens overfladerne blev installeret med tekst og billeder som et tredimensionelt tidsskriftslayout.

Ud over redaktionen bidrog billedkunstnerne Yvette Brackman, Lasse Krog Møller, Maria Finn og E.B. Itso. Indholdet kredsede om forskydning af tid og sted, mellem sted og ikke-sted, mellem centrum og periferi, mellem Venedig og København.

Nu udkommer Pist Protta 91 imidlertid – igen – på papir! Og hvor eksperimentet først bestod i at lave et rumligt nummer af tidsskriftet, har det i næste fase bestået i at overføre rumligheden til papirets flade.
Efter ferniseringen blev pavillonen affotograferet af fotograf Johan Rosenmunthe i samarbejde med
redaktionen.

Alle fotografiske gengivelser i nærværende papirudgave af Pist Protta 91 stammer fra de fysiske
udstillingsrum i LOKALE, inklusive kolofonen. Bidragene optræder i samme form som i det oprindelige rumlige layout. Intet er efterfølgende blevet føjet til eller typograferet.

Pist Protta 91 – Den Danske Pavillon i Griffenfeldsgade er dermed et nummer af tidsskriftet, der forskyder sig fra papirets flade til rummets tre dimensioner og tilbage igen. Pist Protta 91 viser bevægelsen.
Det er på 48 sider, firefarvet tryk.
I nummeret er desuden indlagt et Københavnerkort med Canal Grande tegnet ind.

Redaktion: Jesper Fabricius, Åse Eg Jørgensen, Jesper Rasmussen, Gitte Broeng

Title

Pist Protta 91

Kolofon

Pist Protta 91 Den danske Pavillon i Griffenfeldsgade, Maj-juni 2022.
Format: 21x24cm.
52 sider
vægt:200g.
tryk: narayana Press
Foto: Johan Rosenmunthe
Indlæg: kort Jesper Rasmussen, tryk: Hovedstadens Kopicenter
Medvirkende: Lasse Krog Møller, Gitte Broeng, Maria Finn, Yvette Brackmann, E.B. Itso, Åse Eg Jørgensen, Jesper Rasmussen.
Udgivet med støtte fra: L.F. Foghts Fond, Statens Kunstfond – Tidsskriftstøtteudvalget
Tak til Udstillingsstedet LOKALE, Spanien 19C, Platen/Bergendal I/S, Søren Lose, Jacob Fabricius

Yderligere information

Vægt 0,2 kg
Back To Top