skip to Main Content

Strøm på Kunsten

Kr. 90

Kategori:

Beskrivelse

 

Billedkunstner Hans E Madsen har de seneste 20 år lavet en række fotobøger. Nogle er samlinger af
næsten helt abstrakte farvefotografier med formelle forløb og sammenhænge. Andre er stramt
komponerede serier med tydelige tematiske sammenhænge. Fælles for dem er, at de eksperimenterer med fotografiet som billedform såvel som med kunstnerbogen som medie.

Hans E Madsens to nye udgivelser, STRØM PÅ KUNSTEN og PILFINGER tilhører den sidstnævnte kategori.
Begge bøger fokuserer på et bestemt tema og forfølger det over en række fotografier, der undersøger de overraskende æstetiske potentialer i uanseelige hverdagsfænomener, vi ellers ikke får øje på.

STRØM PÅ KUNSTEN viser fotografier fra kunstudstillinger, men uden at kameraet rettes mod selve
kunsten. Derimod viser fotografierne kunstens omgivelser og ikke mindst, hvordan elektricitet og
ledninger er blevet nødvendige ingredienser i meget samtidskunst. De forskellige løsninger på det
praktiske problem med ledninger på gulve i udstillingssale bliver i Hans E Madsens optik til humoristiske visuelle refleksioner over, hvad der bliver vist og hvad der bliver skjult på kunstudstillinger. Fotografierne fremdrager med poesi og humor de skulpturelle og kompositoriske kvaliteter ved ledningerne samt
forsøgene på at gemme og fastgøre dem, men bliver også dermed til nye, selvstændige kompositioner, billeder i sig selv.

Kunstner

Hans E Madsen

År

2019

Kolofon

24 sider + omslag
format: 21 x 15 (lavformat)
vægt: 90g.
tryk: Bookfactory
grafisk tilrettelæggelse: Henrik Vering
udgivet med støtte fra Statens Kunstfond

Yderligere information

Vægt 0.120 kg
Back To Top