Totalinstallation Ørestad
Kr. 200
Beskrivelse
Totalinstallation Ørestad er en kunstnerbog af grafisk designer Anders Gerning og billedkunstner Martin Ransby. Grundmaterialet er en række fotografier taget af Ransby i bydelen Ørestad. I det videre arbejde har Gerning bearbejdet fotografierne således, at der opstår rytmer, sekvenser og modsætninger. Bogen er tætpakket og klaustrofobisk – ikke ulig den sindsstemning, man kan befinde sig i, når man bevæger sig rundt i Ørestad – en arkitektonisk projekt-bydel, der, rejst fra grunden på under 30 år, rummer komplekse udfordringer og spørgsmål om det private og det offentlige, samt retten til bydelens kollektive rum.
På fotografierne ses byggepladser, konstruktioner under opførelse, samt arkitektoniske detaljer. Bogen er trykt i én enkelt farve – sølv – på glossy papir, og bogens udtryk afspejler ikke kun motivernes transformation, men peger også på Ørestads dominerende byggematerialer som stål, glas og beton. Bogens særlige indbinding gør at fotografierne folder sig om sig selv – ud over kanten af de høje sider, og lysrefleksionen i papiret forstyrrer øjet. Tilsammen skaber den grafiske bearbejdelse og den tryktekniske proces en oversættelse af fotografierne, der placerer bogen i mellemrummet mellem fotografi og grafik – mellem motiv og abstraktion.
Forfatter
Martin Ransby
Anders Gerning
År
2024
Kolofon
format: 13 x 32,5 cm.
60 sider
vægt: 306g.
Idé og koncept: Anders Gerning & Martin Ransby
Fotografi: Martin Ransby
Grafisk Design Anders Gerning
Produktion: Eks-Skolens Trykkeri
1 spotfarve (sølv), japansk indbinding
Papir: Granita og Magno Gloss
Skrift: Monument Grotesk
Udgivet med støtte fra:
Statens Kunstfond
Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond af 1968
Tak til: Jesper Fabricius, Jan S Hansen
ISBN: 978-87- 7603-263-0
Yderligere information
Vægt | 0,4 kg |
---|