skip to Main Content

Das Erbe des Meisterdiebes & Pouls Boutique,

Kr. 50

Varenummer (SKU): 2-2011 Kategori:

Beskrivelse

marts 2011

Udgivelsen Das Erbe des Meisterdiebes & Poul´s Boutique er et fotografisk hæfte, der dokumenterer de to udstillinger af samme navn, der blev udført med et års mellemrum i henholdsvis München og København af Emil Westman Hertz, Tommy Petersen og Claus Hugo Nielsen.

Installationen ”Das Erbe des Meisterdiebes” tog sit udgangspunkt i tidligere tiders kunstsaloner, dog med en anderledes lummer stemning, der bar reminiscenser til de syrlige 1960’ere og 1970’ere.
Centralt placeret stod et springvand i vådt ubrændt ler. Vandet gik i forbindelse med leret, og
springvandet forandredes og opløste langsomt sig selv. Rundt om på selvlavede tæpper stod
bystelignende skulpturer ligeledes i vådt ler. Udstillingslokalets temperatur var hævet til 40 grader og den, i installationen, integrerede belysning var tonet og dæmpet.
Udstillingen ”Poul´s Boutique” fra Galleri Veggerby i København bestod af grafiske værker, et springvand i ler og hylder med ophobninger af skulpturer. På den ene af galleriets vægge hang seks hvide træsnit trykt på syreholdigt papir, der gulnedes med tiden. Det resulterede i at det hvide motiv langsomt ”fremkaldtes”. På gulvet var der igen placeret et springvand opbygget i ler. Det sidste værk bestod af tre over hinanden ophængte hylder, hvorpå der stod skulpturer. Skulpturerne, der bland andet var opbygget i gips og tørret ler, var en materialisering af en inspiration hentet fra fortidens kunstgenstande og kultiske objekter.
Poul´s Boutique komplementerede den foregående udstilling ved at være gold, tør og organiseret,
selvom leret, det væsentligste materiale var det samme. Udstillingerne tematiserede på forskellig vis forgængelighed og begrebet tid var nærværende på flere planer; dels repræsenteret i skulpturernes fortolkninger og henvisninger til fortidens kunstværker; dels ved værkernes forandring, som var synlig under udstillingsperioderne, bl.a. i springvandets opløsning af sig selv og lerets fysiske tørringsproces, der bevirkede skulpturernes forfald og i nogle tilfælde kollaps.

Kunstnere

Emil Westman Hertz
Tommy Petersen
Claus Hugo Nielsen

År

2011

Kolofon

Format: 20,5 x 21,5
32 sider
Vægt: 142 g
Udgivet med støtte fra:
L.F. Foghts Fond
Statens Kunstråds internationale Billedkunstudvalg

Yderligere information

Vægt 0.214 kg
Back To Top