skip to Main Content

Minigolf på Fyn

Kr. 125

Varenummer (SKU): 1-2011 Kategorier: ,

Beskrivelse

januar 2011

De fleste har på en sommerdag stået på en minigolfbane og forsøgt at få de små farvede golfbolde til at trille i hul, men det er sjældent fordi man har en stor interesse for golfsporten at man spiller med familien eller gode venner. Minigolf i den folkelige udgave er mere en uforpligtende og sjov adspredelse i sommerferien eller weekenden. Der er selvfølgelig et element af konkurrence i spillet, og tit får man udleveret et scorekort, så man kan holde regnskab med de enkelte spilleres antal slag. Men da de fleste kun spiller højst et par gange om året, er held og tilfældigheder en lige så stor del af resultatet som den enkelte spillers færdighed. Det sjove og uforpligtende, sammen med, ikke mindst, de andre spilleres håbløse mangel på golf færdigheder, er helt sikkert det der får de fleste til at synes, at minigolf er underholdende. Men da det netop er det underholdende og ikke så meget det sportslige element, der er det væsentlige når vi spiller minigolf, er selve udformningen af minigolfbanen selvsagt også en vigtig del af morskaben.
Det er derfor også de figurer, farver og former der møder en på minigolfbanerne på Fyn der har været anledningen til bogen ”Minigolf på Fyn”. Hvis man først begynder at iagttage minigolfbanerne og deres udformning med mere æstetiske briller, åbner der sig en hel verden af store og små historie fra den profane og folkelige kultur. Nu
beskæftiger bogen sig kun med minigolfbanerne på Fyn og man kunne stille spørgsmålet,- hvorfor ikke hele Danmark? Forklaringen er, at intentionen med bogen ikke har været at lave en omfattende guide til minigolfbaner, men netop fokusere på det folkelige og kulturelle element og gerne med en egns historisk vinkel. Og set i den
sammenhæng var det helt naturligt at afgrænse bogen til Fyn. Fyn har nogle af de ældste minigolfbaner i Danmark, som er tilbage fra 50érne. Desuden har flere af dem direkte kultur og egns historiske referencer (Storebæltsbroen, H.C.Andersen, Lindø ect), som jeg ikke har set så mange andre steder. Nu bliver der jo etableret nye minigolfbaner hele tiden og de er også sjove og underholdende at spille på, men ud fra en æstetisk og kulturhistorisk bedømmelse er de ikke så interessante som de ældre og mere folkeligt producerede. De nye baner er typisk leveret fra internationale firmaer der sætter de sammen baner op i hele Europa, og så forsvinder den kulturelle betydning. Når jeg har valgt minigolfbanerne på Fyn, er det netop for deres forskellighed og deres til tider meget hjemmelavede udtryk. Et udtryk for en folkelig kultur man ikke møder så tit, og som man på sigt kunne frygte ville forsvinde

Søren Jensen

MINIGOLF PÅ FYN består af en række fotografier lavet og udvalgt af billedkunstneren Søren Jensen,
tidligere rektor på Det Fynske Kunstakademi og nuværende formand for Statens Kunstfond´s
Billedkunstudvalg og udvalget for kunst i det offentlige rum.
MINIGOLF PÅ FYN kan ses som en fortsættelse af en undersøgelse af hverdagsobjekter med skulpturelle kvaliteter, startende med bogen FREMSTILLING i 2003 (Space Poetry) og FYNSKE VEJBODER fra 2007
(Forlaget Odense By´s Museer).
I MINIGOLF PÅ FYN får vi et blik på en ofte overset folkelig kultur og dens skulpturelle udtryk på 13 forsk. minigolfbaner på Fyn, figurer med referencer til HC Andersen, Storebæltsbroen, Lindø-værftet etc. , men måske også med hilsner til Albert Mertz og Villy Ørskov.

Kunstner

Søren Jensen

År

2011

Kolofon

Format 24 x 17
64 sider, omslag m. flapper
vægt: 230 g.
Tilrettelægning: Michael Jensen
Tryk: Aka-Print A/S
Udgivet med støtte fra Statens Kunstråd

Yderligere information

Vægt 0.260 kg
Back To Top