skip to Main Content

Memento

Kr. 160

Varenummer (SKU): 6-2013 Kategori:

Beskrivelse

august 2013

MEMENTO

Jeanette Land Schou

48 sider

lay-out Åse Eg Jørgensen

I bogen MEMENTO præsenteres 28  stilleben af Jeanette Land Schou sammen med et digt af Claus

Handberg Christensen og en tekst af Camilla Kragelund. Bogens tekster er på dansk og engelsk.

Fra forordet: ”Alle tings værdi ændres efter kontekst. Det véd vi uden at tænke videre over det. Den sten som din mor samlede på en ukendt strand og bragte med hjem til haven har en helt speciel vægt. Men hvis du taber denne sten bliver den vægtløs, betydningsløs og forsvinder i mængden. Vi har en evne til at besjæle genstande og tillægge dem betydninger. Og de blegner eller går tabt, når fortælleren forsvinder.” Jeanette Land Schou

Da Jeanette Land Schou’s far skulle på plejehjem, måtte familien rydde og sælge hans hus. Han efterlod rigelige mængder af alt muligt i sit hobbyværksted og fra sit havearbejde. Også ting som var tilbage efter den tidligere afdøde hustru, og som han ikke nænnede at smide væk. Det ligner en samling værdiløse genstande, som blot skal kasseres eller til genbrug. Men de er ladet med billeder og erindringer fra familiens historie, ligesom planterne ikke bare er planter, de er efterårets planter fra barndommens have. Jeanette Land Schou har ud af disse materialer skabt en række smukke tableauer eller stilleben, enkle i deres udtryk, men komplekse i deres indhold.

Fotografen har tidligere udgivet fotobogen ”Landskaber med ukrudt”

Kunstner

Jeanette Land Schou

År

2013

Kolofon

Format: 20,5 x 25,5
48 sider, fast bind
vægt: 375 g.
oversættelse:
Linda Weiss, Caitlin Madden
Lay-out: Åse Eg Jørgensen
Tryk: Narayana Press
Oplag: 700
Udgivet m. støtte fra Statens Kunstråd, Billedkunstudvalget

Yderligere information

Vægt 0.500 kg
Back To Top