skip to Main Content

Pist Protta 90

Kr. 100

Kategorier: ,

Beskrivelse

 

I november måned 2021 kunne kunsttidsskriftet Pist Protta fejre sin 40 års fødselsdag.
Dette enestående jubilæum har vi – lettere forsinket – valgt at fejre med udgivelsen af Pist Protta 90,
et temanummer om Langeland, stedet hvor det hele begyndte.
Nok udkom det første nummer af Pist Protta i sin tid i Himmerland, men forudsætningerne blev skabt på
Langeland og omkringliggende øer, hvorfra redaktørerne har deres oprindelse.
I forbindelse med jubilæumsnummeret Pist Protta 90 har vi foretaget to ekspeditioner til Langeland, for at
genbesøge de personer og lokaliteter, som var afgørende for 40 år siden. Og for at undersøge hvad der er
sket i mellemtiden og se hvordan øens kunstliv har det idag.
Vi har besøgt kunstneren Alfio Bonnano, der i vores ungdom sidst i halvfjerdserne var en samlende figur i
øens kunstliv og stadig er det i dag. Vi har opsporet de gamle lokaliteter og fundet hengemte
kunstneriske manifestationer fra fortiden og nutiden.
Langeland er udkanternes udkant, en geografisk blindtarm midt kongeriget, hvor man kan komme på
afstand af det hele og gemme sig fra den urbane offentlighed. Og det er der faktisk en del kunstnere der
gør. Måske er Langeland perfekt til en kunstnerkoloni baseret på fravær og afsondrethed?
Det spørger vi os selv.
Det ekstravagante og rigt udstyrede Pist Protta 90 er et bidrag til en forståelse af nyere, langelandsk
kunsthistorie med bidrag fra en lang række billedkunstnere, forfattere og kulturpersonligheder fra
dengang og fra nu.
Som en særlig feature følger der en vinylplade med jubilæumstidsskriftet. På ekspeditionerne til
Langeland fik vi afdækket den egentlige baggrund hvorfor tidskriftet hedder Pist Protta, og hvad navnet
betyder. Historien, der afsløres i tidsskriftet, involverer bl.a. et klaverstykke med titlen Pist Protta
komponeret allerede i 1975, seks år før tidsskriftet opstod.
Derfor udgiver vi dette historiske musikstykke i forbindelse med tidsskriftet.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

Medvirkende

Michael Jensen, Jesper Fabricius, Claus Egemose, Michael Petersen, Jesper Rasmussen, Åse Eg Jørgensen, Jørn Kudsk, Hans Kjær, Per Kirkeby, Charlotte Haslund-Christensen, Claus Handberg, Steen Møller Rasmussen, Alfio Bonanno, Henry Larsen, Vivian Rose, Jørgen Birman, Christian Schmidt-Rasmussen, Hanne Biben Mortensen, Frode Bendixen, Inga Bendixen, Lars Hansen/Lise Dengsøe, Jan Thor Callesen, Dagmar Krøyer

År

2022

Kolofon

Redaktion: Jesper Fabricius, Åse Eg Jørgensen, Jesper Rasmussen, 112 sider, Format: 25 x 34cm. vægt: 710 g. Tryk: Narayana Press, Tryk vinylsingle: MY45, Tyskland (projektstyring Adagio for Things v. Wilfred Wagner, udgivet med støtte fra Statens Kunstfond, Projektstøtteudvalget for Billedkunst og Tidsskriftstøtteudvalget

Yderligere information

Vægt 0,800 kg
Back To Top