skip to Main Content

Presumed Reality

Kr. 225

Varenummer (SKU): 4-2011 Kategori:

Beskrivelse

september 2011

Ebbe Stub Wittrup: PRESUMED REALITY

Et loppefund udgør den konceptuelle ramme for Ebbe Stub Wittrups Presumed Reality. Billederne er viderebearbejdninger af falmede dias fra vandreture i 1950’ernes Norge og Schweiz, som gemte sig i en kasse. Farvefotografiernes patina peger mod en fjern fortid. Alligevel er der ingen nostalgi at spore i Presumed Reality. De gamle billeder er forvandlet til nye.
Digitalt har Stub Wittrup udvisket bestemte billedelementer og gjort andre skarpere, som for eksempel i de 100 små fragmenter med titlen Out from Under. Her er det normale kompositionshierarki vendt på hovedet, idet selve motivet er forsvundet. I stedet kommer baggrundens detaljer i fokus. En tilsvarende ironisk gestus finder man i de sublime bjerglandskaber med vandrere. Kunstneren fungerer som en beskuer, der registrerer og aktivt (gen)skaber virkeligheden, som repræsenteres i det fundne materiale. Intet ligger fast – heller ikke fortiden, og måden vi betragter den på.

Ebbe Stub Wittrups (f. 1973) afsæt er fotografiet, men han arbejder også i andre medier. Forholdet mellem subjektiv sansning og objektiv virkelighed er et genkommende tema i hans billedkunstneriske praksis. Han modtog i 2010 Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat.
Presumed Reality udkom internationalt i forbindelse med soloudstillingen Presumed Reality på galleriet Nusser & Baumgart, München, denne sommer, og er udgivet i samarbejde med det tyske forlag Hatje Cantz. Ebbe Stub Wittrup har tidligere publiceret bøgerne Exciting Comfort (2000), Meanwhile Now (2005) og Out from Under (2007) alle på Space Poetry.
Åse Eg Jørgensen har stået for den grafiske tilrettelægning og Rune Gade og Gitte Broeng har
bidraget med hver en tekst.

Kunstner

Ebbe Stub Wittrup

År

2011

Kolofon

Format: 31 x 22,5
64 sider, fast bind m. mavebælte
Vægt 630 g.
Udgivet i samarbejde m. Hatje Cantz Verlag
Tilrettelægning: Åse Eg Jørgensen
Tryk: Offsetdruckerei Karl Grammlich GmbH, Pliezhausen
Indbinding: Bramscher Buchbinder Betriebe GmbH, Bramsche

Yderligere information

Vægt 0,800 kg
Back To Top